Flexleasing

Når leasing skal være din løsning

FLEXLEASING: GENVEJ TIL DRØMMEBILEN

Måske har du hørt om flexleasing? Måske ved du, at flexleasing er den løsning, der kan gøre din drømmebil til virkelighed – uanset om drømmen handler om sport, komfort eller plads. Mulighederne er mange, og det tager tid tid at sætte sig ind i lovgivningen. Så det har vi gjort for dig.

Biler er dyre i Danmark. Med en af verdens højeste registreringsafgifter er bilkøb i luksusklassen tilmed direkte ufornuftigt. Når du flexleaser, undgår du at binde dig til det helt store beløb på én gang i modsætning til, når du foretager køb hos en almindelig bilforhandler. Du betaler nemlig kun for den periode, du bruger bilen.

Ved flexleasing opnår du dermed en bedre pleje af din formue og mindre kapitalbinding. Det gør flexleasing meget attraktivt for biler i mellemklassen og derover – eller for de lidt ældre, ganske særlige biler.

Du kan se vores biler her.

HVAD ER FLEXLEASING?

Når en bil kommer til Danmark, skal der betales en registreringsafgift, før bilen kan få nummerplader på. Denne afgift, der vurderes af SKAT, afhænger af bilens årgang, kilometer, farve, udstyr og stand. Typisk prøver man at finde en tilsvarende bil til salg på fuld afgift og fastsætter herefter afgiften til et sted omkring 60% af det samlede beløb for bil, moms og afgift.

Når man flexleaser, vælger man at dele denne afgift op i små “bidder” alt efter hvor lang en periode, man vælger at binde sig for. Typisk kan det bedst betale sig at vælge 12 måneder og så få lavet en ny vurdering lige inden aftalens udløb, da registreringsafgiften i mellemtiden vil være faldet.

Det vil altså sige, at man i stedet for at betale den fulde afgift, kun betaler for 12 måneder ad gangen. Det gør betalingen til SKAT meget mindre.

HVAD KOSTER FLEXLEASING?

Det er ikke tilladt for privatpersoner at eje køretøjer, der flexleases. Derfor finansierer du brugen af bilen gennem et leasingselskab, der køber den og efterfølgende lejer den ud til dig. Da leasingselskabet skal have finansieret sit køb af bilen, som jo kan være ganske mange penge selv uden afgift, skal du derfor betale den rente, som leasingselskabet kræver. Det er altså akkurat som når du låner penge ved et almindeligt billån. Det betyder at den samlede ydelse per måned består af et afdrag på registreringsafgiften og nogle renter til leasingselskabet.

Leasingselskabet fastsætter også bilens restværdi. Det er den værdi, bilen forventes at have efter leasingperiodens udløb, dvs. der er indregnet en afskrivning, da bilen jo falder i værdi over tid.

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED FLEXLEASING

Vi mødes og afklarer i fællesskab dine ønsker og behov
Vores samarbejde begynder med at du deler dine krav og ønsker til drømmebilen med os. Har du ikke mulighed for at komme forbi, kommer vi selvfølgelig gerne hjem til dig – eller besøger dig på din arbejdsplads.

Vi finder den rigtige bil til dig – uanset hvor den befinder sig
Nu går jagten i gang. Vi benytter vores store forhandlernetværk i hele Europa til at den helt rigtige bil til dig – den i perfekt stand, uden skader og med et lavt kilometertal – naturligvis passet med service.

Sammen vælger vi den leasingaftale, der passer bedst til dig
Uanset om det er en almindelig flexleasingaftale eller om dit kørselsmønster egner sig bedre til splitleasing eller sæsonleasing, hjælper vi dig til at finde den rigtige måde at have bil på – for dig.

Få ordnet service og forsikring gennem os – nemt og billigt
Når bilen er hjemme i Danmark og du er begyndt at bruge den, kan vi hjælpe dig med både forsikring og service – vi skaffer dig rabat på mærkeværkstedet, uanset om du kører Audi, BMW, Mercedes-Benz eller Porsche.

Vi hjælper dig med at sælge bilen igen, når aftalen udløber
Når leasingaftalen udløber og du er klar til en ny drømmebil, hjælper vi dig med at sælge den gamle igen – enten til vores eksisterende kunder eller gennem vores store forhandlernetværk.

Skriv til os og indhent et tilbud på din næste drømmebil

HVAD GØR JEG NÅR JEG VIL SÆLGE BILEN IGEN?

Når aftalen udløber, skal du købe bilen af leasingselskabet og indfri restværdien. Det betyder, at du skal betale det aftalte beløb til leasingselskabet, hvorefter bilens ejerskab overføres til dig, typisk via en kommerciel tredjepart, som fx. SpecialCars. Da bilen nu igen er uden registreringsafgift, er dine muligheder for at finde en køber markant større end for danske biler med fuld afgift, da du kan sælge bilen i hele Europa.

Vi kan naturligvis være behjælpelige i denne proces. Vi kan eksempelvis sætte bilen til salg for dig, finde en forhandler i Tyskland, der vil købe den eller sælge den til en af vores eksisterende kunder, der er på udkig efter en ny bil.

DET STØRSTE UDVALG

Vi finder den helt rigtige bil til dig i udlandet: Den med det lave kilometertal, den bedste farvekombination og det rigtige udstyr. Naturligvis uden skader og altid med fuld servicebog og kilometergaranti.

PRISER PÅ FLEXLEASING

Vi samarbejder med Danmarks førende leasingselskaber og mærkeværksteder. Derfor kan vi tilbyde dig stærke priser på både leasing, forsikring, service og efter­montering af udstyr.

TIL PRIVAT OG ERHVERV

Flexleasing er den billigste løsning, uanset om du leaser som privatperson eller i din virksomhed. Fordelene er i begge tilfælde lav afskrivning, kendte udgifter og de bedste biler, markedet kan tilbyde.

HVEM FASTSÆTTER VÆRDITABET?

Sammen med leasingselskabet beregner vi et meget konservativt, dvs. højt, værditab på bilen i leasingforløbet. Det betyder at du, efter endt aftaleforløb, kan købe bilen tilbage til en i næsten alle tilfælde lavere pris, end bilen reelt er værd. På den måde kan du sælge bilen videre med en fortjeneste og er sikret mod kedelige overraskelser, når aftalen udløber.

SE VORES BILER TIL SALG

Start med at kigge på vores side med biler til salg. Der er mange eksempler på både flexleasing af AudiBMWMercedes-BenzPorscheRange Rover og Volkswagen.

KOM I GANG MED FLEXLEASING

Måske har du allerede fundet en bil. Måske er du i tvivl om, hvilken det skal være. Når du tager kontakt til os, holder vi et møde, hvor vi sammen sporer os ind på hvilken bil, der passer bedst til dig: Den rigtige årgang, udstyr, farve og kilometer. Herefter overlader du alt det kedelige til os.

Vi tager dialogen med forhandleren, aftaler en eventuel rabat eller får udført service på bilen, hvis det er nødvendigt. Vi tager ned og besigtiger bilen selv, så vi er 100% sikre på, at den lever op til dine forventninger. Herefter sørger vi for hjemtransport, indregistrering og oprettelse af leasingkontrakt. Og så leverer vi den naturligvis på din bopæl, uanset hvor i landet du bor.

Samarbejds­partnere

Vi samarbejder kun med de mest seriøse leasingselskaber i branchen. Det er din garanti for en realistisk afskrivning af bilen og en tryghed for finansiel stabilitet leasingperioden igennem.

VIL DU VIDE MERE?

Hvis du har brug for flere informationer om flexleasing, kan du følge linksene herunder. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os på telefon  77 30 20 00.

DERFOR KØBTE VI VORES BIL HOS SPECIALCARS

Vi lever af tilfredse kunder. Her er et udpluk fra nogle anmeldelser på Trustpilot.

Rene Vestergaard

Porsche 911 4S Coupé

“Jeg bruger Special Cars fordi de er nærværende og imødekommende, og 100% ærlige omkring alle forhold i leasing “junglen”. Top professionelle og enormt hjælpsomme, også efter handlen er lukket; Service som det bør være!”

Pernille Hede-Fredholm

Audi RS6

’’Jeg er glad kunde hos Specialcars bl.a. på grund af den høje faglighed, transparens og ikke mindst deres udsøgte kundeservice. Jeg kan helhjertet anbefale deres forretning’’

Victor
d’Ottone

BMW 435i cabriolet

’’Jeg kan på det varmeste anbefale Special Cars. Tog fat i Theis baseret på en anbefaling og Theis levede op til forventning. Meget responsive på email og tlf ved spørgsmål (og jeg havde en del) og god service. God rådgivning omkring muligheder ved flexleasing samt valg af bil. Well done’’

Kenneth Bisgaard

Audi A7

’’Vi har gennem en årrække leaset biler gennem SpecialCars og har været yderst tilfreds. Jeg benytter mig også af deres services med blandt andet dækskifte og kan kun anbefale dem.’’

Skriv dit nummer her, og vi ringer dig op for at snakke om din drømme bil

Skriv til os, vi vender tilbage hurtigst muligt

© Copyright - SpecialCars
Call Now Button