BMW flexleasing

      - bilgenierne fra Bayern

      FLEXLEASING AF BMW

      BMW‘s historie går tilbage til 1922, hvor to fabrikanter af flymotorer fusionerede. Sidenhen producerede man også motorcykler og det var faktisk først i midten af 1930’erne, at mærket begyndte at udvikle sine egne biler. Mange tror i øvrigt fejlagtigt at logoet, med afsæt i ovenstående historie, skulle symbolisere en propel, men faktisk er det en videreudvikling af den ene fabrikants logo, tilføjet Bayerns farver – hvid og blå.

      Undervejs har BMW givet os mange fantastiske biler, herunder den fremragende M3. Hos SpecialCars er vi specielt glade for seneste udgave af 5-serien, både som sedan (F10) og stationcar (F11). Selv en helt almindelig 530d giver oplevelser på hver eneste tur. Og efterhånden er toppen af poppen, en M550d, ved at være så langt nede i pris, at den bliver attraktiv for den involverede chauffør. Har man først kørt en M550d, ved man at man faktisk ikke behøver en M5.

      Vi er dog også rigtig glade for 6-serien i Gran Coupé-udgaven, som måske er en af de smukkeste biler på markedet lige nu. Og så må man ikke glemme den utroligt velkørende M135i, som er en af de sjoveste og mest velkørende “hot hatches”, der findes.

      17 biler Matching:
      Back to top