Lamborghini Huracán Performante

      LAMBORGHINI HURACÁN PERFORMANTE

      Huracáns forgænger, Gallardo, fik et usædvanligt langt liv i moderne bilhistorie. Hele 10 år kom modellen op på, men den var også noget helt nyt for Lamborghini; nemlig en salgsmæssig succes. Over 14.000 eksemplarer forlod fabrikken i Sant’Agata Bolognese, så da efterfølgeren skulle lanceres, tog man ingen chancer. Endnu engang udviklede man bilen i samarbejde med Audi, hvilket givetvis har været medvirkende årsag til den høje kvalitet – noget Lamborghini-ejere ikke just var forvænt med.

      Resultatet blev Huracán, der på spansk betyder ”orkan”. Når du kører bilen forstår du hvorfor fabrikken har valgt dét navn – bilen er et stormangreb på alle dine sanser. Synssansen pirres med de forførende linjer, høresansen forkæles med den skrigende V10’er, hvis benzinforbrug kan duftes gennem de fire afgangsrør i overstørrelse, i takt med at forbrændt benzin slippes ud og giver høje smæld. Følesansen er du uafbrudt i kontakt med, når dine hænder bevæger sig rundt i det lækre interiør og smagssansen, well… hvis nogensinde en bil har fortjent et smækkys, må det da være en Lamborghini, ikke sandt?

      Performante-udgaven yder 640hk og 600nm fra den centermonterede V10’er og sammen med en vægtbesparelse på omkring 40kg og diverse aerodynamiske tiltag, er bilen hele fem sekunder hurtigere rundt på Nürburgring end hyperbilen Porsche 918 Spyder. De officielle tal siger 0-100 km/t på 2,9 sekunder, men bilmagasiner rundt omkring har testet den helt ned til 2,6 sekunder. Det er en helt vanvittig performance, især fra en bil, der reelt burde befinde sig en klasse under de allerhurtigste.

      Men Performante er noget ganske særligt – og den nye, frække dreng i klassen, alle de andre nu skal se om de kan slå. Det bliver spændende at følge.

      MærkeLamborghini
      ModelHuracán Performante
      Årgang2017
      TypeCoupé
      Motor5,2 liter
      Effekt640hk / 600nm
      Acceleration2,9 sek
      Tophastighed325 km/t
      BrændstofBenzin
      DrivlineFirehjulstræk
      TransmissionAutomatgear
      FarveGrå
      InteriørSort

      VIL DU I GANG MED INVESTERING?

      Hvis du ligesom os også synes, at biler er noget mere spændende end aktier eller obligationer, så er du meget velkommen til at kontakte os på telefon (+45) 40 29 91 24 og få en uforpligtende snak om hvordan vi sammen bedst muligt kan placere dine midler i smukke biler, der har potentiale for at stige i værdi.

      SÅDAN KONTAKTER DU OS

      Back to top