Josefine Lützaus sæson i 2019

Når leasing skal være din løsning

I 2018 indledte Special Cars et samarbejde med Josefine Lützau der er en af Danmarks største talenter i skisportsverdenen. Det medførte bl.a. at vi stillede en bil til rådighed, så kun kunne komme rundt i Europa og deltage i konkurrencer på højt, internationalt niveau.

Det sidste halve år har Josefine så drønet rundt i Europa og deltaget i konkurrencer på hele kontinentet. Hvis du vil høre hvordan det er gået, kan du læse hendes egen beretning om 2019-sæsonen her.

“Skisæsonen 2019 begyndte senere end hvad den normalt gør for mit vedkommende. Jeg var havnet i den situation, at jeg havde nogle eksaminer fra slut december 2018 til januar 2019, som jeg ikke kunne udskyde og derfor måtte jeg tilbringe december og januar på læsesalen i stedet for på sneen, hvor jeg plejer at være på den tid af året. Jeg havde min sidste eksamen den 25. januar og den 30. januar skulle jeg køre min første konkurrence.”

“Jeg vidste godt at det var et ambitiøst program, men jeg troede at det ville gå fint eftersom min fysiske form var i orden. Jeg blev dog hurtigt klogere! For ligegyldigt hvor dygtig en skiløber man er, så tager det mere end tre dage at finde sig til rette på skiene igen – og ikke mindst at omstille hovedet fra at studere makroøkonomi, sociologi og sammenlignende statskundskab til at studere bjergsider, klipper og sneforhold.”

“I starten af sæsonen opnåede jeg derfor ikke de resultater, jeg havde brug for, og jeg måtte omlægge min konkurrencekalender. Hvis jeg ikke havde haft en bil, der gjorde det muligt for mig, at være fleksibel, så jeg hurtigt kunne bevæge mig fra det ene ski-resort til det andet, på mine egne betingelser, havde jeg lige så godt kunne vinke farvel til håbet om at indhente de manglende resultater.”

“Som sæsonen skred frem udviklede jeg mig til træning og jeg fandt selvtilliden på skiene igen. Jeg blev nr. 2 ved Freeride DM i februar og min vedholdenhed gav pote ved en af sæsonens sidste konkurrencer hvor jeg opnåede en 1. plads, der gav mig de point, jeg manglede, for at råde bod på min dårlige sæsonstart. Sejren sikrede mig en god plads på Freeride World Qualifier seatinglisten til næste sæson.”

Indehaver af Special Cars, Theis Gerner Stanek, og Josefine Lützau.

“Jeg er akkurat vendt hjem fra de Skandinaviske big mountain mesterskaber (NM), der regnes for en af de mest prestigefyldte konkurrencer blandt fuldtidsprofessionelle såvel, som aspirerende semi-pro’er som mig. De skandinaviske mesterskaber har et andet format end sæsonens andre konkurrencer. Normalt kører man ét løb men i NM kører man tre, hvor det er den summerede score af de tre løb, der er afgør resultatet. På grund af dårligt vejr fik vi dog kun lov til at køre to løb og jeg sluttede som nr. 5 ved NM, blot 2,43 point efter førstepladsen.”

“Jeg vælger at se min udvikling til træning og mine resultater i slutningen af sæsonen som et praj om, at jeg er på vej i den rigtige retning og at det har været min manglende tid på sneen i begyndelsen af sæsonen, der har gjort jeg ikke kunne bevæge mig højere op ad verdensranglisten denne sæson, hvor jeg slutter som nr. 18. Jeg har derfor også sørget for, at jeg under ingen omstændigheder kommer til at stå i samme situation med studiet til næste år, så jeg kan have fuld fokus på skiløbet og mine mål herfor i 2020.”

“Når det er sagt, så havde jeg ikke haft mulighed for, trods alt, at afslutte sæsonen med de resultater jeg har gjort, hvis ikke jeg havde haft en bil at tage mig til konkurrencerne i. Tak for det SpecialCars – jeg er mere end klar til at give den én over nakken til næste år og klatre videre mod den absolutte verdenselite i freeride.”

Mange hilsener,
Josefine Lützau

VIL DU OGSÅ VÆRE GODT KØRENDE?

Kom sikkert rundt i vintersæsonen i en af disse biler med firehjulstræk.

© Copyright - SpecialCars
Call Now Button