Mercedes-Benz GLE63 S AMG Coupé

Mercedes-Benz GLE 63S AMG Coupé

Hvis du i midten af 90’erne gerne ville sidde lidt højt i trafikken og havde brug for at trække en hest eller to, var dine muligheder temmelig begrænsede. En Land Rover var alt for rustik og ukomfortabel og en Range Rover et mareridt, så snart noget gik galt med elektronikken. Og det gjorde det. Ofte. Den eneste anden mulighed var at kigge mod Stuttgart og Mercedes-Benz’ G-klasse, men her var oplevelsen på niveau med Land Rover og det var bestemt ikke en bil, man havde lyst til at krydse Europa i – eller bare tage til hjørnekontoret på Esplanaden, for den sags skyld.

I 1996 præsenterede Mercedes-Benz så den model, der skulle blive en kæmpesucces verden over. Navnet blev M-klassen, hvilket skabte en del furore hos konkurrenten fra Bayern, der mente det lå lige tæt nok op af M-modellerne fra samme koncern. For at undgå for meget bøvl, blev modellen navngivet “ML”, selvom den internt altså hed “M-klassen”. Forvirret? Så skulle du have set ingeniørerne og marketingsfolkenes møder.

Nå, men M-klassen var alt man kunne forvente af en SUV fra Mercedes-Benz: Stor, rummelig, komfortabel og med det rette kraftoverskud. Og naturligvis udført i langt bedre materialer, end konkurrenterne fra de britiske øer. Gennem årene blev modellen perfektioneret og var til alle tider et udtryk for god smag og underspillet arrogance, som den slags biler nu engang er.

Den nye stil

Men selv om M-klassen i sine forskellige inkarnationer var fremragende biler, måtte Mercedes-Benz misundeligt se til mens BMW fik succes med et helt nyt koncept – SUV-coupé’en X6. Sammensmeltningen af de to typer biler; den store, rummelige SUV og coupéen med den lave og tilbagestrøgne taglinje, skabte en helt ny klasse. Og man skulle kende bilproducenterne dårligt, hvis man ikke vidste hvor det bar hen.

Da tredje generation af M-klassen fik sit facelift i 2015, skiftede modellen samtidig navn til GLE. Og pludselig, på North American International Motorshow, stod den der: Mercedes-AMG GLE 63 S 4Matic Coupé. Bilen, med et af de mest indviklede navne og et af de mest spændende visuelle udtryk, verden endnu havde set.

Taglinjen hælder drastisk, allerede fra B-stolpen og bagud og skaber en dynamisk profil, der signalerer fart og aggressivitet. Og netop dé to egenskaber, er noget GLE Coupé besidder til fulde. For under hjelmen bor den nyudviklede 5,5-liters V8’er der med sine 565 hestekræfter og 760 newtonmeter moment, sørger for at bilen altid kommer først fra lyskrydset – eller gennem pløjemarken, hvis det er mere dig. Bilen er raffineret fra ende til anden og selv om designet måske vil dele vandene, vil du ikke dele din GLE Coupé med nogen, når du først har prøvet den.

Men tag ikke bare vores ord for det – bilen holder klar til en prøvetur, så kom forbi og se om du ikke også bliver overbevist. Se salgsopstillingen her og ring og hør nærmere.

Har du brug for plads til surfbræt, kajak eller er du bare økonomisk bevidst, kan du også få den uden bagsæder – til en helt anden pris.

maanedens-bil-2019-02
Mærke Mercedes-Benz
Model GLE 63S AMG Coupé
Årgang 2015
Type SUV
Motor 5,5 liter
Effekt 565hk / 760nm
Acceleration 4,2 sek
Tophastighed 250 km/t
Brændstof Benzin
Drivline Firehjulstræk
Transmission Automatgear
Farve Hvid
Interiør Sort

Se, hvad vi ellers kan friste med

Kan du godt lide sexede coupé-former og firehjulstræk, men har ikke brug for al den plads eller frihøjde? Så er der meget andet at vælge mellem. Bliv inspireret herunder eller kontakt os på telefon (+45) 70 30 20 00 og få en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan finde den helt rigtige bil til dig.

Back to top