VOLKSWAGEN GOLF 7 GTI CLUBSPORT

Når leasing skal være din løsning

VOLKSWAGEN GOLF 7 GTI CLUBSPORT

Omkring 1970 tænkte VW-bosserne at det muligvis, efter små 35 års succes med Boblen, var på tide at finde på noget nyt. Hippierne var blevet voksne og den hækmotoriserede Hitlergryde solgte på ingen måde som tidligere. Der skulle altså ny curry til wursten, så at sige, og løsningen kom i form af modellen Golf.

Formgivet af Giugiaros ItalDesign, var Golf en kompakt, livlig og økonomisk opnåelig bil – og lige hvad folk havde brug for, oven på oliekrisen og midt-70’ernes mismod. Bilen blev med andre ord en øjeblikkelig succes. Men Golfens største præstation var måske i virkeligheden mere at få hele sin klasse opkaldt efter sig, for en større ære tilfalder vel næppe en bil. Og med god grund. For den vævre lille bil fik en ganske særlig modelvariant, der skulle revolutionere motorindustrien.

EN NY BILTYPE FØDES

Allerede ét år efter lanceringen, i 1975, mødte Golf GTi verden på IAA Motorshow i Frankfurt. GTi var kulminationen af to mænds hemmelige projekt – ingeniøren Alfons Löwenberg og pressechefen Anton Konrad. De to delte en passion for racerløb og havde siden introduktionen af Golf i al hemmelighed mødtes hjemme hos Konrad, for at udtænke hvad de kaldte en “Sport Golf”. Tanken var at gøre bilen så produktionsmoden, at de høje herrer i Wolfsburg ikke kunne sige nej.

Projektet lykkedes over al forventning. Fra de indledende øvelser til bilens introduktion gik der ikke mere end et halvt år – en succes, der i høj grad kunne tilskrives brugen af standardkomponenter i produktionsapparatet. Og succes’en stoppede ikke med øvelsen med at gøre bilen produktionsklar. Da ledelsen havde givet grønt lys, forventede man at sælge 5.000 eksemplarer af bilen. Men da produktionslinjen endelig blev slukket for sidste gang, i 1983, var 461.690 GTi’er rullet af samlebåndet. Og en ny biltype var en realitet.

DEN RÅ BØRSTE – TRACKDAYBILEN TIL GADEN

Efter et par små svipsere med Golf III og Golf 4, sådan midt i modellens historie (måske i virkeligheden Golfs midtlivskise?), viser Golf 7 GTi atter hvorfor hele klassen og konceptet startede her: VW har endnu engang leveret en fantastisk ydende motor, i et kønt og praktisk karrosseri. Med Clubsport-udgaven af GTI’en stiger ydelsen fra 220hk til 265hk – og endda med kortvarigt boost helt op til 290hk – men faktisk endnu mere vigtigt er de opgraderede bremser og det elektromekaniske spærredifferentiale, der giver bilen et utroligt greb ud af sving eller på våd vej. En GTi Clubsport er på de fleste racerbaner hurtigere end storebroderen 7R, ikke mindst på grund af differentialet og den lavere vægt.

Uanset om du kører på bane, landevej eller motorvej, vil en Golf GTi altid være din tro følgesvend. Og den gør sig lige godt, uanset om du er til nytårstaffel hos Dronning Margrethe eller får frokost hos McDonalds.

Føler du dig lokket af den rå attitude, er denne bil til salg. Se salgsopstillingen her.

MÆRKEVolkswagen
MODELGold 7 GTi Clubsport
ÅRGANG2016
TYPEHatchback
MOTOR2,0 liter
EFFEKT265hk / 350nm
ACCELERATION6,3 sek
TOPHASTIGHED250 km/t
BRÆNDSTOFBenzin
DRIVLINEForhjulstræk
TRANSMISSIONAutomatgear
FARVEHvid
INTERIØRSort

ER EN HOT HATCH LIGE DIG?

Hvis du også elsker “hot hatches”, har vi en masse spændende at byde på. Lige fra Audi S1 til Mercedes-Benz A45 AMG. Har du andre ønsker, hører vi selvfølgelig gerne fra dig på tlf (+45) 70 30 20 00.

© Copyright - SpecialCars
Call Now Button